FODPROBLEMER

Her kan du måske finde uddybende oplysninger, som kan give dig svaret på dine spørgsmål.

Søg også viden på: www.altomfoden.dk  og www.foddoktor.dk

En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen, som kun kan konstateres ved en røntgenundersøgelse. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan man bedst behandler hælsporer. Hælspore kan vise sig ved stærke smerter under hælen og smerterne kan "vandre" lidt i hælområdet.

ÅRSAG

Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, som medfører uhensigtsmæssig muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, som får smerter.

BEHANDLING

Afhænger af årsagen til hælsmerterne. Et stødabsorberende hælindlæg, med speciel aflastning af hælsporen, kan blandt andet lindre generne. Nogle indlæg kan flyttes fra sko til sko og det anbefales at der benyttes indlæg i alle de sko man bruge mest. I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan også være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende. Træsko frarådes. - Endvidere har det vist sig at udspændingsøvelser giver lindring af smerterne i forbindelse med hælspore-syndromet.

Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end huden egentlig er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.

ÅRSAG

Overbelastning af huden på hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv på hælene, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Ved hård hud på hælene bør man søge behandling hos en statsaut. fodterapeut. Det er ikke tilrådeligt selv at slibe den hårde hud, da det kan skabe irritation i huden med det resultat, at huden fortykker sig yderligere. Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås. Her i klinikken  fremstilles evt. stødabsorberende hælindlæg hvis det skønnes nødvendigt.

ÅRSAG

I hælknoglen sidder nogle vækstzoner, der hos 10 til 14 årige stadig er aktive. Kommer der et brud i en sådan vækstzone, kan det gøre så ondt, at deltagelse i gymnastik og anden sport ikke kan lade sig gøre. En ortopæd kan afgøre, om det er denne lidelse.

BEHANDLING

Det kan i mange tilfælde lindre at bruge et stødabsorberende hælindlæg lavet af silikone eller man kan få lavet et individuelt indlæg her i klinikken. Selve generne kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv når vækstzonerne lukkes. Det kan tage mellem 3 og 8 mdr. Det kan ikke forebygges at der kommer disse brud i vækstzonen.

Nedgroede negle viser sig ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.

ÅRSAGER

For spidse sko - de trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.

Forkert klipning af neglene kan også give gener. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man "river" neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.

Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.

Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.

For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt fodtøj vigtigt. Her i klinikken kan du få individuel vejledning under behandlingsforløbet.

Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) hos fodterapeut med ydrenummer, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger. Her på klinikken matcher jeg prisen, som svarer til det tilskud du er berettiget til.

Medlemmer af sygeforsikringen "danmark" - gruppe 1 og 2 - får tilskud til ortonyxi også i klinikker uden ydrenummer.

ANDET

Der kan godt være ømhed og nogen gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene.

Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.

ÅRSAG

Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøjet som er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.

Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen..

Der kan forekomme hudsvamp mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet.

ÅRSAG

Snævert og ikke åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de bedste livsbetingelser. Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Er der mistanke om hudsvamp, bør man opsøge sin læge og få foretaget en podning af huden. Er der tale om svamp, kan man købe et svampemiddel i håndkøb på apoteket eller her på klinikken, hvilket hjælper i løbet af ganske kort tid. Har man meget varme og fugt mellem tæerne, kan man forebygge nyt svampeangreb ved omhyggeligt at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Et godt råd i den forbindelse er, at klippe en ca. 2 x 15 centimeter lang strimmel af et stykke tyndt bomuldslærred, som vikles ind mellem tæerne i ét lag. Husk, det må ikke krølle eller folde, da det ellers vil gnave i huden.

ANDET

Ofte er der ikke tale om svamp, men at huden ganske enkelt er ødelagt af for meget varme og fugt i mellem tæerne. Behandlingen er, at holde tåmellemrummene tørre og fri for løs hud. Også her kan det anbefales at forebygge med en 2 x 15 centimeter lang strimmel af tynd bomuldslærred. Et fodbad hjælper ikke på problemet. Fodtøjet spiller i begge tilfælde en vigtig rolle. Benyt fodtøj hvor varme og fugt kan trænge ud og hvor der er en god bredde og højde ved tæerne. Om sommeren kan benyttes sandaler, der er åbne ved tæerne.

Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.

ÅRSAGER

Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, og derfor bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.

En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.

Til at begynde med er hammertåen mobil - dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

BEHANDLING

Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud. Det kan du gøre med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet. Dette gøres bedst siddende.

Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg. Men et besøg her på klinikken med henblik på aflastning kan også overvejes.

GENER

Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.

Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område. Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning. Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen. Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.

Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, så vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne, for at man kan få det bedre i tæerne.

Der kan opstå ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet "blød ligtorn".

Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.

ÅRSAG

Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted. Hård hud og ligtorne på lilletæerne

Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.

ÅRSAG

Kan skyldes for smalle sko.

BEHANDLING

Sko med større bredde. Fodterapeuten kan fjerne den hårde hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne. Først da vil man få det bedre i tæerne.

Den hårde hud og ligtornene opstår ikke, fordi du en sjælden gang har de spidse sko på til en fest, men opstår ved vedvarede brug af sko, der er for smalle.

Fodvorter er den hyppigste virusinfektion i huden. Fodvorter sidder typisk på trykudsattte steder på foden og bryder op mellem hudfugerne, som en blomkålslignende buket. Fodvorterne er meget smitsomme og smitter ved berøring eller ved de celler som dagligt frigives. Derved er det også muligt, at smitte sig selv. Finger og fodvorter skyldes det samme virus, men fodvorterne er lidt flade i modsætning til fingervorterne, da de tryk belastes. Det er kroppens eget immunforsvar, som skal bekæmpe fodvorterne. Kroppen vil normalt have bekæmpet fodvorten inden 2 år.

Hvad kan man selv gøre?

Det kan være en langsommelig og tålmodigheds krævende opgave, at bekæmpe en fodvorte. Selv om fodvorter kan være meget generende, er den en fredelig sygdom/lidelse, som kan forsvinde af sig selv indenfor en periode på 2 år.

Det er vigtigt, at stoppe smittekæden og bruge badesandaler/klip klapper når der bades i svømmehallen og sportshaller. Undgå at kradse i fodvorten, da der kan komme virus under neglene, som senere kan smitte andre steder på kroppen.

Hvis fodvorten virker generende, kan du kontakte lægen, fodterapeuten eller selv gå i gang med de håndkøbsprodukter, som findes på markedet.

BEHANDLING BL.A MED LASER

Her i klinikken behandles fodvorter med en kombination af beskæring, laser, kuldespray og påføring af Lapis (bekæmper vortevævet).

Laserlysets virkning kan opdeles i 4 hovedpunkter:

👣 Virker betændelseshæmmende.
👣 Virker smertedæmpende.
👣 Stimulerer cellernes frigivelse af diverse byggemateriale.
👣 Stimulerer frigørelsen af cellernes affaldsstoffer.

Alt dette medfører en styrkelse af immunforsvaret, bedre cellefunktion og dermed forbedres kroppens evne til, at bekæmpe sygdomme af forskellige slags der i blandt fodvorter. Gode resultater. Flere behandlinger, samt hjemmebehandling er nødvendigt.

Vi kender alle udtrykket nedsunken forfod eller nedsunken fodrodsknogle. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket, fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.

ÅRSAGER

Der kan være flere årsager til en nedsunken forfod.

Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden.

Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden.

Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed.

Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.

Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue.

Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er det meget svært at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler, og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis. Fodterapeuten kan dog vejlede om forskellige øvelser, således at man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Nogle er tillige af den mening, at hvis man laver øvelserne ihærdigt nok, kan man til en vis grad gendanne tværbuen.

Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne ved en nedsunken forfod ved hjælp af en fodbehandling, hvor den hårde hud og ligtornene fjernes. Men hvis denne behandling er den eneste der modtages, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid.

Ønskes der et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Her i klinikken fremstilles indlæg til skoene og et sådant indlæg laves efter individuelle målinger. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.

ÅRSAGER

Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som en stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan også opstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.

En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at man op til midten af 1970´erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Denne behandling var ganske effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et sådant "arvæv" har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belastning i huden. Det kan på trædepuderne medføre nogle glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. En simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.

Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller nål og kan være yderst smertefuldt.

BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Generne afhjælpes ved en fodbehandling og med beskæring af området.
Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Der kan være en fordel ved at fremstille et aflastende indlæg.
I klinikken benyttes forskellige materialer og fremstillingsmetoder, alt afhængig af problemets art og din almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

Anklen er et meget stabilt led, der kan tåle store belastninger uden problemer. Nogle mennesker har dog så løse ledbånd, at denne stabilitet er svækket. Dette medfører, at disse "hypermobile" mennesker ofte vrikker over i ankelleddet. Disse hyppige vrid i leddet medfører yderligere løshed i ankelleddet og man er således fanget i en ond cirkel.

ÅRSAGER

Problemet med løse ankelled kan også opstå af andre årsager, blandt andet hvis man kommer ud for en alvorlig ledskade i forbindelse med sport eller arbejde, eller hvis man vrikker over som følge af højhælede sko, træsko eller andet.

For at modvirke det løse led, bør man anskaffe fodtøj, der kan stabilisere foden og modvirke, at man vrikker over i ankelleddet. Et stabiliserende indlæg kan evt. være nyttigt. Fodterapeut Annette Daugaard kan være behjælpelig med vejledning om korrekte sko samt fremstilling af indlæg.

Modsat løse ledbånd kan der i ganske særlige tilfælde opstå nedsat bevægelighed i ankelleddet. Her sker det modsatte, nemlig at ledbåndene bliver for stramme og leddet "låses" fast indenfor et ganske lille bevægelsesområde. Hvis man i den situation kommer til at overbelaste leddet, kan det medføre store smerter. Også her kan et indlæg være på sin plads, således at man modvirker for store bevægelser i leddet.

BEHANDLING

På baggrund af en undersøgelse af dine fødder og ankler vil Fodterapeut Annette Daugaard, Ringsted vejlede om forskellige fodøvelser, der kan forbedre problematikken. Måske er det indlæg, som vil hjælpe på en evt. overbelastning af foden, som kan forplante sig længere op i kroppen. Bestil en tid til undersøgelse og deraf vejledning.